Labels




QUESTIONS TO SALUSA – In English only

questionstosalusa@gmail.com




Showing posts with label DANISH. Show all posts
Showing posts with label DANISH. Show all posts

Saturday, December 21, 2013

Danish -- SaLuSa 6.12.2013


SaLuSa, 6.12.2013


I har så mange spørgsmål i jeres sind lige nu, og vi ved, at I ønsker at få dem besvaret. Svarene findes allerede i jeres hjerter, kære Sjæle, allesammen, og det øjeblik, hvor I vil høre dem ganske klart, nærmer sig hastigt sammen med jeres sidste forandringer. Husk på, at ingen kan give jer svarene; vi kan allesammen kun vise jer vejen, som fører til denne viden, for det er altid jer, som bestemmer, hvornår det er det perfekte øjeblik at modtage svaret, og ved at acceptere dette opnår I den højeste forståelse, som ligger gemt indeni enhver oplevelse. Så når I stadig er optaget af så mange spørgsmål i jeres sind, så spørg ganske enkelt jer selv, hvad I skal foretage jer for at blive parate, for at være forberedte på at bevæge jer ind i det Nye, og svaret vil med sikkerhed indfinde sig og efterlade jer uden nogen som helst tvivl om, hvad der skal gøres. I det øjeblik, I indser dette, vil svarene på de fleste af jeres spørgsmål blive afsløret gennem jeres hjerte, og I vil ikke længere holde jer tilbage, og når I beslutter at afslutte alt, hvad der er nødvendigt, vil det altid være af jeres egen frie vilje.

Saturday, November 9, 2013

Danish -- SaLuSa 8.11.2013


SaLuSa, 8.11.2013


Jeres Sol sender jer meget intense energimønstre, som har til formål at fuldende jeres grundlæggende transformationsproces hen imod Lysvæsener. Når I har absorberet disse energier indeni, vil jeres kroppe være parate til at modtage og acceptere alt, hvad jeres bevidsthed vil opleve. Solen er jeres port ind til andre virkelighedsdimensioner, og det, I ser som soludbrud, er kraftfulde energioverførsler fra højere virkelighedsfrekvenser, som sendes til jeres planet og alle dens indbyggere. I kan mærke denne rene energi fra Solen, når I står helt stille uden at bevæge jer i solskinnet. Det er et strejf af Kærlighed, som bliver sendt til jer, og som hjælper jeres kroppe til at forandre sig hen imod at kunne modtage alle de højere frekvenser, som bliver sendt til jer i øjeblikket. Vær opmærksom på kroppens reaktion på dette Lys, og byd disse højere energier velkomne, da de indeholder alle de nødvendige mønstre til jeres vellykkede transformation.

Danish -- SaLuSa 5.11.2013


SaLuSa, 5.11.2013


Lyt til, hvad jeres følelser fortæller jer på Kærlighedens og Lysets sprog, og I vil nøjagtig vide, hvad I skal foretage jer, hvad næste trin er i jeres transformationsproces. Jeres Hjerte vil modtage myriader af oplysninger, så det har meget travlt for tiden, og I føler muligvis en trykken i dette område af kroppen. Spørger I jer selv om noget, er svaret der allerede, somme tider hurtigere end I overhovedet kan stille spørgsmålet, for jeres Hjerter er forbundet med visdommen i Alt, Som Er, og alle de svar, I måtte behøve i forbindelse med jeres transformation og bevægelse ind i den højere virkelighed, er tilgængelige for jer. I skal bare være opmærksomme på det nye flow af visdom ind i jeres væsener, som svarer til jeres helt egen Opstigningsproces (Ascension). Vi minder jer om, at ikke to væsener har den helt samme proces, så det er klogt bare at lytte og ikke at prøve at sammenligne og tvivle på, om I har taget alle de nødvendige trin hen imod jeres opløftelse. Fokusér derfor på jeres indre visdom, og I vil da på ingen måde gå glip af noget, der er vigtigt for jeres evolution. Den er altid sikret, og I vil blive guidet til at opleve alt det, der vil hjælpe jer til at løfte jer selv.

Danish -- SaLuSa 1.11.2013


SaLuSa, 1.11.2013


En højere virkelighed er tilgængelig for alle jer, der har valgt at opleve den, så snart I har gennemgået de nødvendige transformationer af jeres væsen, så I stiller jer på linje med det højere energiflow. Gennem de første oplevelser i den højere virkelighed i denne Opstigningsproces (Ascension) vil alle andre få fremragende informationskilder, når de engang også beslutter sig for at fuldende deres egne forberedelser. Informationen vil blive lagret i Menneskeheden på Moder Jords kollektive bevidsthed, og enhver, der ønsker at opleve mere, vil blive guidet frem til at forbinde sig med den. Det vil være meget nemt at finde disse energimønstre, da de vil være af ren Kærlighed og Lys, og de vil skabe en kraftfuld tiltrækning for alle dem, der søger efter opløftelse og forandring. Al tidligere læring bærer på ingen måde en så stærk energi, med undtagelse af de oplevelser, I allerede kender til fra jeres egen livshistorie, og I har jo allerede fundet det sande formål med disse. Disse oplevelser har guidet jer i al den tid, som var nødvendig for jeres vækst, og har vist jer Kærlighedens og Lysets vej. Selvom disse oplevelser har været forbundet med meget hårde livsomstændigheder, har de været et bevidst valg truffet af alle jer, som har besluttet at være dem, som viser vejen, som I gør det netop nu.

Monday, November 4, 2013

Danish -- SaLuSa 22.10.2013



SaLuSa, 22.10.2013


Kan I alle sammen mærke den frihed, I nu har fået, til at vælge imellem så mange vidunderlige muligheder, som har åbnet sig ved, at I har givet slip på det gamle? Her taler vi ikke om et valg imellem at vågne op eller stige op, men snarere om de valg og beslutninger, som I nu er helt frie til at træffe i forhold til jeres videre erfaringer, uden at blive skubbet tilbage af de negative energier, som indhyllede jer alle for ikke så lang tid siden. Nu kan I frit følge jeres visioner og drømme, og ingen kraft er så mægtig, at den kan stoppe jer, medmindre I selv ønsker det. Kaldet til jeres højere virkelighed bliver stærkere for hver eneste af jeres tanker om at være der, og dette skaber en utrolig kraft og energi, som vil føre til afslutningen på alle nødvendige forberedelser til det helt perfekte tidspunkt for hver og én af jer. Vi følger jeres fremskridt nøje, idet alle jer, som har valgt at være forbundet med os, konstant modtager vores energi, enten direkte eller gennem vores budskaber, og vi er lykkelige for at modtage jeres vidunderlige og kraftfulde respons, som I sender tilbage til os.

Danish -- SaLuSa 18.10.2013



SaLuSa, 18.10.2013


Følelsen af Enhed og salig glæde omgiver jer med en intensitet aldrig oplevet før, og vi glæder os over jeres forbløffelse, når den rammer jeres væsen så kraftfuldt, imens jeres intentioner og ønsker er sat meget højt og tillader jer at opleve endnu dybere og mere fyldestgørende følelser af Enhed med Alt. Jo mere I er bevidste om disse energier, jo mere vil I ønske at være badet i dem, da de er af ren Kærlighed og Lys og hjælper jer til at rense jer selv fuldstændig for alle de gamle energimønstre. I denne fase med den endelige klaring vil I måske opleve pludselige skift i humør og følelser, hvilket skyldes, at gamle temaer pludselig udrenses uden den sædvanlige proces, som I alle kender så godt. Det er på grund af jeres stærke vilje, intention og valg, at I har manifesteret denne endelige renselse på sådan en smuk måde, og I har følt en meget stærk tilstedeværelse af Engleriget og jeres guider, og dette tillader os at dele så meget mere med alle jer, som ønsker at opleve vores samhørighed i dette øjeblik.

Danish -- SaLuSa 25.10.2013


SaLuSa, 25.10.2013


Vi er altid til stede og sender jer kærlige energier, også selvom I har travlt og må fokusere på aktiviteter, der kræver jeres fulde fysiske opmærksomhed. Vi ved godt, at det ikke er let at fastholde roen og jeres højere virkeligheds perspektiv, når situationer og mennesker omkring jer er af lavere vibrationer og skaber en stresset atmosfære ved at sende disse energier ud, som også påvirker jer. Det kan anbefales at tage om ikke andet så blot et øjebliks pause for at indse, at jeres tilstedeværelse på det sted, hvor I netop nu befinder jer, er nødvendig, og at det var jeres valg at hjælpe andre og påvirke dem med jeres højere energier på dette tidspunkt. Et kort øjebliks eftertænksomhed vil hjælpe jer til at være opmærksomme på jeres eget energifelt, hvilket vil give jer en følelse af tryghed og glæde.

cobra

MAKE THIS VIRAL!

http://prepareforchange.net/participate/



CLICK THE FIRST BUTTON OF THE RIGHT (CAPTIONS)
TO GET SUBTITLES IN VARIOUS LANGUAGES

please sing this petition

Richard Dolan




CLICK THE FIRST BUTTON OF THE RIGHT (CAPTIONS)
TO GET SUBTITLES IN
VARIOUS LANGUAGES

Ch + Sirius

At the National Press Club in Washington DC from April 29 till May 3, 2013

un